Time-/sagssystem til Københavns Kommunes arbejdsmiljøenhed
Korpus har medvirket til udviklingen af et nyt time-/sagssystem for Københavns Kommunes arbejdsmiljøenhed, Arbejdsmiljø København (AMK).
Skrevet af Jonas Waaben
Om AMK
AMK er Københavns Kommunes arbejdsmiljøenhed. Enheden tager vare på arbejdsmiljøet for de 50.000 ansatte i Københavns Kommune, Danmarks største arbejdsplads.
Brugervenligt time/-sagssystem til kommunen
Sammen med min samarbejdspartner igennem mange år, Bjørn Axelsen, byggede vi et helt ERP-system til at administrere sager, dokumenter og internt tidsforbrug for AMK.
Systemet, AMK Data, placeret på AMK's intranet, blev baseret på Drupal og blandt andet integreret med kommunens dokumenthåndteringssystem.
Korpus havde ansvar for design af hele systemets user interface, altså alt det AMK's medarbejdere ser på skærmen, lige fra UX-research og usability til frontend-udviklingen (Drupal theming).
Brugervenligheden skal naturligvis være i top i et så centralt arbejdsredskab, som medarbejderne bruger hele tiden hver dag. Det skal passe til organisationens og medarbejdernes behov. Derfor lagde vi mange kræfter i at undersøge og forstå alle behov, og inddrage alle stakeholders i beslutningerne.
Af UX-aktiviteter kan nævnes:
- Usability-review af eksisterende system.
- Behovsafklaringsworkshop.
- Stakeholder-interviews.
- Høringer med medarbejdere.
12 års tro tjeneste
I 2025 blev AMK Data taget offline efter 12 års drift, og erstattet af ny teknologi. Uden at prale, så er det ikke mange systemer der leverer varen i så lang tid, uden større omkalfatringer. Det kan de københavnske skatteydere godt være tilfredse med.
En sjov ting at se tilbage på i dag er, at systemets frontend skulle være kompatibelt med den forældede version af Internet Explorer, der var den eneste browser Koncern IT tillod på kommunens arbejdscomputere i 2013. Det var en spændende udfordring, at bygge en moderne, fremtidssikret brugergrænseflade med masser af JavaScript-funktionalitet, der skulle være bagudkompatibelt med det lunefulde IE8. I dag kan man tage for givet, at en browser overholder webstandarderne.
