UX og custom WordPress-plugin til Det Danske Hus i Palæstina

Specialudvikling af donationsplugin til WooCommerce for NGO'en Det danske hus i Palæstina (DHIP), samt UX/UI-optimering af deres nye hjemmeside. Sådan fik de en brugervenlig løsning og undgik gebyrgribben.

Skrevet af

Om Det Danske Hus i Palæstina

Det Danske Hus i Palæstina er en dansk NGO, der fremmer dialog og samarbejde mellem danskere og palæstinensere. Organisationen har til huse i Ramallah på den besatte Vestbred.

Aktuelt er fokus især på de palæstinensiske børn og unge, og i 2025 var DHIP i fællesskab med Tamer Institute partner med Operation Dagsværk i årets projekt.

Donationsløsning med kontante fordele

Korpus har udviklet en skræddersyet donationsløsning til Det Danske Hus i Palæstina, baseret på deres CMS, WordPress, med shopudvidelsen WooCommerce.

DHIP havde behov for, at kunne tage imod enkeltdonationer såvel som faste, månedlige donationer til sit arbejde i Palæstina via sin hjemmeside, og undersøgte markedet. Der findes flere løsninger for NGO'er, der skal tage imod betalinger i form af donationsbeløb. De har det tilfælles, at de kræver et cut af pengene. Over tid er disse SaaS-færdigløsninger ret dyre i gebyrer og abonnementer.

Vil man uden om gebyrgribben kan man derfor gøre som DHIP og opsætte sit eget shopsystem med for eksempel WooCommerce. Det kan det hele, men giver ikke en god brugeroplevelse for donorer.

DHIP havde brug for en widget, som kan vises sammen med hjemmesidens indhold, for eksempel artikler og landing pages, i stedet for at man skal lede brugerne over i en særskilt shop. Den strategi giver mange flere konverteringer

WooCommerce gør det dog ikke helt enkelt. Især ikke når brugeren skal vælge mellem flere månedlige donationer VS enkeltdonationer, og der ud over skal kunne indtaste valgfrie beløb VS at vælge mellem forindtastede donationermuligheder. WooCommerce's indbyggede funktionalitet er bedst til konventionelle produkter.

Her kom Korpus så ind i billedet og hjalp DHIP helt i mål. De fik et UX-optimeret interfacedesign, der hurtigt og effektivt lader brugeren tage stilling til donation, og gennemføre med færrest mulige klik.

Vi udviklede et custom WordPress-plugin, der trækker donationsprodukterne fra WooCommerce, præsenterer dem fint i en widget, som kan placeres over alt på sitet, og kobler op til DHIP's betalingsgateway.

Dermed slap DHIP med én regning, frem for at lænke sig til tredjeparter.

Specialudvikling i denne skala, hvor behovet er så klart og tydeligt, og man kan bygge med – eller oven på – eksisterende løsninger, fås til billigere penge end mange tror. Korpus hører gerne fra organisationer og erhvervsdrivende, der også gerne vil undgå gebyrgribben. Brug formularen nederst på siden.

UX/UI-optimering af hjemmeside

Da det i 2025 var tid til en gennemgående fornyelse af Det Danske Hus i Palæstinas hjemmeside, bistod Korpus desuden med en optimering af designet, med fokus på user journey, læsbarhed og overskuelighed i brugerfladen.

Desuden sikrede vi den digitale platform mod hackerangreb og malware, som desværre er en realitet man må forholde sig til – helst på forhånd, naturligvis.

Besøg Det Danske Hus i Palæstina:

Dhip.ps

Har du brug for custom-funktionalitet med et specialudviklet WordPress-plugin?

Vi designer og specialudvikler WordPress-plugins med funktioner, der ikke allerede findes. Har du et særligt behov, kan et skræddersyet plugin være løsningen.

 
Henvendelser behandles fortroligt og vi deler ikke dine data. Læs mere i vores brugervilkår og privatlivspolitik.
 
Indblik og inspiration til virksomheder og selvstændige, med tips til at udvikle og udnytte sit digitale potentiale.