Portal for Danida Alumni Network
Korpus lancerede en Drupalbaseret portal, der samler og aktiverer Danida Fellowship Centres globale alumnenetværk. Designprocessen var centreret om UX-research med deltagere fra flere kontinenter.
Skrevet af Jonas Waaben
Om Danida Alumni Network
Danida Fellowship Centre (DFC) administrerer internationale uddannelses- og kompetenceudviklingsprogrammer og har et stort globalt netværk af tidligere stipendiater. DFC ønskede en digital platform, der kunne skabe overblik, sammenhæng og værdi i dette netværk.
Mange af Danida Fellowship Centres alumner har sidenhen opnået indflydelsesrige positioner i deres hjemlande. Det gør netværket mellem alumnerne til en strategisk ressource med betydeligt potentiale for videndeling, samarbejde og langsigtet impact.
UX som forudsætning for succes
Platformens succes afhang af høj brugeradoption. Derfor tog Korpus udgangspunkt i grundig UX research og test af centrale brugerflows, før design og udvikling gik i gang.
Brugerflows for registrering, profiloprettelse, søgning og kontakt blev testet med repræsentative brugere fra blandt andet Tanzania, Uganda og Nepal, foruden Danmark. Resultatet var en enkel, intuitiv og kulturelt robust brugeroplevelse med lav friktion og høj brugsværdi.
Skalerbar webløsning i Drupal
Danida Alumni Network blev udviklet i Drupal for at sikre fleksibilitet, driftssikkerhed og fuldt ejerskab over data. Løsningen er responsiv, yderst stabil og klar til løbende udvidelser.
Kernefunktionerne omfattede blandt andet søgbare alumneprofiler, intern kontakt, redaktionelt indhold, nyhedsbreve og email-notifikationer – alt sammen designet med fokus på overskuelighed og performance.
Langsigtet værdi for Danida Fellowship Centre
Korpus stod for hosting og teknisk drift i knapt fire år. I perioden voksede netværket med flere tusinde brugere uden kompromis med stabilitet eller hastighed.
Platformen gav Danida Fellowship Centre et stærkt, datadrevet fundament for den nye alumneportal. I 2018 stod vi for en videreudvikling af portalen, baseret på de hidtidige erfaringer fra både brugere og interne medarbejdere hos DFC. Resultatet var en skærpet løsning, der fremhævede netværksfunktionen alumnerne imellem.
Sidenhen blev Korpus i øvrigt udvalgt som leverandør til at redesigne og relancere Danida Research Portal, hvilket vi selvfølgelig var meget taknemmelige for. Kunder der kommer tilbage er simpelthen noget af det bedste.