UX-design & research til Byggeskadefonden

Da Byggeskadefonden skulle have ny hjemmeside, stod Korpus for user experience (UX) og usability, i samarbejde med Byggeskadefondens webleverandør.

Skrevet af

Om Byggeskadefonden

Byggeskadefonden er en selvejende institution oprettet ved lov, der efterser og dækker byggeskader i offentligt støttet boligbyggeri.

For at sikre, at almene boliger får en lang levetid, laver Byggeskadefonden eftersyn for byggesvigt og formidler erfaringer om kvalitet i byggeriet. Opstår der byggeskader, kan fondens skadeordning yde støtte til at udbedre dem.

UX og usability-arbejdet

Byggeskadefondens hjemmeside var blevet forældet, og man ønskede at nytænke løsningen.

Sammen med min samarbejdspartner igennem mange år, civilingeniør Bjørn Axelsen, blev jeg hyret ind som projektkonsulent. Vi skulle hjælpe Byggeskadefonden med at udvikle konceptet for den nye hjemmeside og få projektet godt i mål.

Jeg havde UX research & design, samt usability som ansvarsområde. Vi begyndte med at formulere projektets retning, og skitsere nøglefunktioner og udvalgte sidetyper ved en co-design workshop med forskellige repræsentanter fra Byggeskadefonden.

Skitserne blev brugertestet hos boligadministratorer, driftschefer, ingeniører og bygningskonstruktører, og efterfølgende forbedret.

Navnlig de dele af hjemmesiden, der skal kunne assistere de forskellige målgrupper i deres arbejde inden for byggeri og planlægning med mere, blev raffineret i denne proces. For eksempel vejledninger som rådgivere og bygherrer kan lave opslag i fra iPad/tablet ude i felten.

Derefter blev skitserne overleveret til den valgte webleverandør – Compent – hvor de var et centralt element i drøftelserne af løsningen. Det hjælper altid, at have noget visuelt at forholde sig til.

En realistisk prototype med de rigtige farver og skrifttyper og så videre blev også usabilitytestet med brugerne, inden hjemmesiden blev færdigudviklet og underkastet den endelige brugertest.

Ud over at gøre hjemmesiden brugervenlig, fungerede den løbende feedback fra rigtige brugere som rettesnor for kunden i dialogen med deres webleverandør. Vigtige beslutninger blev truffet med afsæt i konkrete brugerdata, og hele teamet kunne samles om at forbedre løsningen ud fra dette fælles udgangspunkt.

At arbejde målrettet med UX og usability giver altså et brugervenligt resultat, men også tryghed og overblik i processen.

Besøg Byggeskadefonden:

Bsf.dk

Få bedre resultater med bedre brugervenlighed

Korpus løser alt vedrørende UX og usability på alle typer brugergrænseflader. God brugervenlighed lønner sig.

 
Henvendelser behandles fortroligt og vi deler ikke dine data. Læs mere i vores brugervilkår og privatlivspolitik.
 
Indblik og inspiration til virksomheder og selvstændige, med tips til at udvikle og udnytte sit digitale potentiale.