Optimér din Facebook-sides rækkevidde

Hvis du administrerer en Facebook-side har du nok bemærket det. Dine opslag når ikke ud til så mange som før. Den gode nyhed er, at det ikke er din skyld. Den dårlige er at det nu bliver sværere (eller dyrere) at få dit budskab ud.

Ud af det totale antal brugere der følger din side på Facebook, er det ikke alle der ser alle dine opslag. Sådan har det hele tiden været, men i løbet af det sidste års tid er rækkevidden for Facebook-sider blevet mindre.

Det har de fleste sideadministratorer nok konstateret, via Facebooks indbyggede statistik, Insights. Samtidig er Facebooks opfordringer til at man betaler for at booste, dvs. konverterer opslag til annoncer, blevet kraftigere.

Og den er god nok. Facebook har skruet på teknikken der bestemmer et opslags organiske/virale rækkevidde (modsat betalt rækkevidde). Altså hvad der bliver vist for brugere, uden at du skal have tegnedrengen frem.

Hvad går Facebooks ændringer i siders rækkevidde ud på?

For det første følger den gennemsnitlige bruger ca. dobbelt så mange sider på Facebook i dag, i forhold til i 2012. Fordi der er en grænse for, hvor mange opslag man kan læse på døgnets 24 timer, har Facebook implementeret et filter der sorterer hvad der vises i brugernes nyhedsstrøm.

Således får brugere i gennemsnit vist ca. halvt så mange opslag fra sider i dag som de gjorde i 2012. For den enkelte Facebook-side kan denne nedgang godt være større. Man har måske 5.000 likes, men kun 500 folk der ser et opslag.

Tabel: Organisk og viral rækkevidde på Facebook

Tabel: Organisk rækkevidde pr. fan. Så mange når forskellige Facebook-sider med forskellige antal fans/likes ud til (kilde: Edgerankchecker.com, april 2014).

Man kan sige at det giver god mening, at Facebook filtrerer brugernes nyheder. Hvis alle opslag fra alle Facebook-sider og venner vægtede lige højt, ville der hurtigt blive utroligt mange at læse sig igennem. Og det ville hurtigt blive de brugere og sider, der opdaterer hyppigst, snarere end dem med det bedste og mest relevante indhold, som ville dominere billedet. Twitter er plaget af dette problem.

Derfor har Facebook lavet en algoritme, der sorterer indholdet for brugerne, svarende til at Google forsøger at rangere de mest relevante søgeresultater øverst.

Den anden hovedsaglige årsag handler om økonomi. Som mange kloge mennesker har bemærket i tidens løb:

“There ain’t no such thing as a free lunch.”

Facebook er en forretning. Hvis Facebook som et børsnoteret selskab ikke skal tabe værdi, skal omsætningen hele tiden stige. Facebooks kommercielle værdi ligger især i annoncemarkedet; I at kunne vise annoncer til hele verden, inddelt i segmenter. Før eller siden må tilgangen af nye brugere jo dog stagnere. Når antallet af sidevisninger derfor før eller siden også stagnerer, må Facebook finde nye måder at tjene penge på.

Reaktionerne på denne ændring har varieret fra vrede og opgivelse – en del har simpelthen lukket deres Facebook-sider som de ellers havde brugt år på at opbygge – til forståelse for at Facebook nu ønsker at indløse deres investering, så at sige.

Set med kommunikationsbriller, kunne Facebook uden tvivl have været bedre til at motivere og forklare forandringerne. Men nu er de her altså.

Hvilke faktorer bestemmer Facebook-siders organiske/virale rækkevidde?

Der er mange parametre der afgør om dit opslag bliver vist hos folk der synes godt om din side. De vigtigste er:

  • Generel popularitet: Hvor godt sidens tidligere opslag har klaret sig blandt dens følgere (interaktioner – likes, kommentarer, deling, klik på links).
  • Opslagets popularitet: Hvor godt dette opslag klarer sig hos dem der har set det.
  • Sidens popularitet hos brugeren: Hvor godt sidens tidligere opslag har klaret sig hos den specifikke bruger.
  • Opslagets type og brugeren: Hvor godt formatet (statusopdatering, billede, video, link) matcher hvad den specifikke bruger har interageret med tidligere.
  • Friskhed: Hvor nyt opslaget er.

Ifølge Facebook selv er der dog ca. 100.000 faktorer der indgår i vurderingen af, om din seneste Facebook-opdatering vil være interessant for Fru Jensen som følger dig.

Hvis du kan forbedre dine opslag på ovenstående fem parametre så vil du dog være godt på vej mod en større organisk rækkevidde.

Først og fremmest bør du (som sædvanligt) spørge dig selv om, hvordan du kan hjælpe dine brugere; Hvad er det som du kan eller ved, som andre vil finde interessant og nyttigt?

Facebooks statistik vil vise dig hvad der fungerer godt og skidt, så hold øje med resultaterne løbende og eksperimentér med at matche dine opslag med dine brugere.

Yderligere tips:

  • Anspor læserne til at tagge sig selv i billeder som du slår op.
  • Anspor læserne til at dele dine opslag, f.eks. ved at trække lod om en præmie.
  • Vær ikke bange for at komme med direkte opfordringer til læserne, om at klikke synes godt om eller kommentere, men pas på ikke bare at tigge. Brug fantasien.
  • Brugere kan bede om at få notifikationer, hver gang en side slår noget nyt op.

Man må dog nok indstille sig på at kommercielle aktiviteter på Facebook vil kræve sin egen plads i marketingbudgettet.

To boost or not to boost…

Hvis større opmærksomhed omkring dit indhold på Facebook er værdifuldt nok, så kan det være penge godt givet ud, at booste. Og dog. I stedet for at klikke på den lokkende boost-knap, så vil jeg anbefale at lave en rigtig annonce.

Boost-knappen er god til amatører, mens annoncer giver langt bedre muligheder for at segmentere målgruppen for dit betalte indhold. Sådan kan du få mere for pengene, men det kræver en grundlæggende forståelse af marketing og målgrupper.

IT-design til arbejdspladsen – beyond UX og usability

IT-værktøjer til arbejdspladser er i dag ofte web-baserede, men de er ikke almindelige websites. Vejen til den gode IT-løsning på arbejdspladsen er forskellig fra vejen til det gode website, der i reglen handler om at kommunikere noget ud af huset.

Fra web-tilgangen ved vi selvfølgelig godt, at forundersøgelser og brugertest er nyttige, men der kan opstilles mere specifikke retningslinier for IT-design i organisationer.

Jeg vil gerne dele nogle af de mest værdifulde tips som jeg har opsamlet igennem 10 år i webbranchen og tre år som underviser i co-design (IT-Universitetet) og IT-innovation (Københavns Universitet).

Generelt om IT-projekter

IT-projekter er kendetegnet ved høj kompleksitet og omskiftelighed. Man kender sjældent alle variable på forhånd og der opstår/afdækkes som regel nye behov og løsningsforslag i løbet af designprocessen.

Mere end UX

At konstruere et retvisende user-flow, som man derefter kan basere en testbar prototype ud fra er et vigtigt første skridt. Man er dog ikke nødvendigvis i mål, når det er gjort.

Når konteksten er en arbejdsplads/organisation er tingene altid mere komplicerede, bl.a. på grund af:

  • risiko for værdi- eller interessekonflikter (der eksisterer i reglen både fælles og modsatrettede interesser i organisationer).
  • risiko for at IT-projektets mål/vision ikke matcher organisationens mål og problemstillinger helt.
  • risiko for at sætte eksisterende ressourcer på spil, f.eks. på grund af mangelfuld indflydelse og/eller forankring hos medarbejdere, ledelse eller interne IT-folk.

Inden for de akademiske ‘skoler’ participatory design (PD) og computer supported cooperative work (CSCW) har man arbejdet med disse særlige problemstillinger. Det har udmøntet sig i konkrete forslag til at organisere IT-designprojekter og teknikker til at indsamle viden, skabe nye løsninger og sikre at løsningerne faktisk realiseres. Grundlæggende om dem kan man sige, at der kræves mere end at være en dygtig designer eller usabilityspecialist.

Værdifulde principper for IT-design i organisationer

  1. Sammenhængende vision for forandring: For at sikre bæredygtighed og at perspektiver vedrørende IT, organisationen og kvalifikationsudvikling alle betragtes.
  2. Reel brugerinddragelse: For at sikre at projektets visioner matcher oplevede behov, brugeres ret til indflydelse på egen arbejdspraksis og en gensidig læring.
  3. Førstehåndserfaring med arbejdspraksis: For at sikre relevante og forståelige beskrivelser af arbejdspraksis og at brugeres perspektiv anerkendes.
  4. Forankring af visioner: For at sikre at de foreslåede forandringer faktisk bliver realiseret.

Brugerinddragelse og forankring volder særlige problemer

Principperne er lige vigtige, men min erfaring er at nr. 2 (reel brugerinddragelse) og nr. 4 (forankring af visioner) er dem der oftest udelades eller behandles lidt halvhjertet. Der er en tendens til at brugere, som ikke er en del af projektets daglige ledelse eller arbejdsgrupper, ofte kun inddrages helt i begyndelsen og slutningen af IT-designprocessen.

Det er en skam for alle – ikke for kun dem der ikke var inviteret med til festen, så at sige – for vigtige indsigter og idéer kan gå tabt og løsningen kan blive modtaget på en uhensigtsmæssig måde.

Et klassisk problem er, at løsningen ender med at understøtte en arbejdspraksis der ikke svarer til brugernes reelle mønstre, men en idealiseret, forestilling om hvordan opgaver burde løses. Der kan være gode grunde til at foreslå ændringer i arbejdspraksis, men der kommer sjældent noget godt ud af, at diktere forandringerne.

Det handler ikke om altid at give brugerne ret. Det gode IT-design opstår ikke ud af en slags blindt brugerdiktatur – eller andre slags diktatur for den sags skyld.

Det nytter ikke blindt at adlyde umiddelbare ønsker fra brugerne. Dels fordi andre perspektiver end brugernes er vigtige (jf. princip nr. 1 og 4), men også fordi de gode idéer tit ikke er kendte på forhånd. De opstår gennem et faciliteret samarbejde, hvor alle behov og indsigter tages i betragtning.

Konkrete teknikker til reel brugerinddragelse og forankring kan være:

  • Fremtidsværksteder, der bl.a. har den fordel at man både behandler de nuværende forhold og udvikler nye visioner, samt at workshopformatet kan rumme ret mange deltagere.
  • Høringer, hvor visioner kan fremlægges og diskuteres åbent (faciliteret).
  • Eksperimenter med prototyper, ikke forstået som test eller observationer alene, men som en dialog om behov og visioner, med udgangspunkt i nogle konkrete forslag, man kan tage og føle på.

Videre læsning:

Jeg anbefaler på det varmeste bogen Professionel IT-forundersøgelse: Grundlag for brugerdrevet innovation, af Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen (MIT Press, 2004), hvor flere af ovenstående principper findes beskrevet nøjere.

Cookies – Lovgivningen og dens betydning

Vil du have en cookie? Ja, det er faktisk blevet lovpligtigt at spørge brugerne, før dit website må lagre visse cookies i browseren.

‘Cookie-lovgivningen’ blev vedtaget i 2011, gælder i hele EU og vedrører rigtig mange websites. De fleste af os lever dog ikke op til loven endnu.

Der er en del uenighed om, hvor vidt loven er god eller skidt for brugerne og for internettet som helhed. Der er også forskellige bud på, hvad man skal gøre rent praktisk, for at imødekomme loven uden at sætte brugeroplevelsen over styr.

Cookie-reglerne i en nøddeskal

Et hurtigt overblik for de travle eller dovne:

  • Brugerne skal altid informeres om dit websites brug af cookies.
  • Brugerne skal altid bedes om samtykke til lagring af ‘tracking’ cookies (f.eks. til webstatistik eller annoncer), med mulighed for at sige nej tak.
  • Der findes undtagelser fra reglen om samtykke, f.eks. for login-formularer og netbutikker, hvor cookies er en integreret og nødvendig del af funktionaliteten.
Cookie-monster
Cookie-monsteret bag tremmer? Så galt går det forhåbentlig ikke, men man kan faktisk straffes med bøde, hvis man ikke overholder cookie-lovgivningen.

Hvad er cookies og hvad bruges de til?

En cookie er en stump data, som et website kan gemme i din browser. Cookies kan gøre det muligt for websitet at ‘huske’ oplysninger om dig. I de fleste tilfælde er det til gavn for brugervenligheden og ret harmløst. Cookies kan dog også bruges til formål, der ikke først og fremmest gavner brugeren.

Overordnet set anvendes cookies til tre formål:

  • Session management: Husker eksempelvis login-oplysninger eller hvilke varer du har puttet i en indkøbskurv.
  • Personlige indstillinger: Husker eksempelvis præferencer for visning af indhold, på websites med mulighed for tilpasning.
  • Tracking: Husker eksempelvis hvilke undersider brugeren besøger og besøgenes varighed. Evt. på tværs af websites, hvormed brugerens adfærd kan måles ret vidtgående.

Desuden er det forskelligt, hvor længe cookies lagres. Nogle cookies udløber når du forlader websitet, mens andre har en udløbsdato langt ude i fremtiden, eller slet ikke udløber.

Hvornår skal brugerne spørges om lov?

Brugerne skal fortrinsvis give deres samtykke til lagring af cookies når formålet er tracking. Så hvis du har Google Analytics eller lignende sat op, for at kunne føre statistik over dine besøgende, så skal brugerne spørges om lov.

En webbutik behøver f.eks. omvendt ikke bede om samtykke til at gemme en cookie, der husker indholdet af indkøbskurven, mens brugeren klikker rundt i butikken. Funktionen er så indlejret i webbutikkens tjeneste, at man antager at brugeren samtykker. Det samme gælder for login-formularer. Ved at indtaste sit brugernavn og password samtykker brugeren allerede. I begge tilfælde skal brugerne dog informeres om brugen af cookies.

Læs mere om lovens bestemmelser og undtagelser her: Vejledning om nye regler om lagring af cookies og lignende teknologier.

Praktiske løsninger

Godt så. Du vil gerne følge med i brugernes adfærd på dit website, og nu skal de altså spørges om lov. Rent teknisk er det en smal sag.

Kører hjemmesiden på Drupal, kan modulet Cookie Control være en løsning. Til WordPress findes der tilsvarende plugins så som Cookie Opt In. Begge kan selvfølgelig tilpasses dit webdesign osv.

Man må selvfølgelig finde en balance mellem at informere og spørge tydeligt om samtykke, uden at distrahere unødigt. Og det kan være en svær balance. Pop-ups og dialogbokse, der indtrængende beder brugeren tillade cookies (der fortsat er et fremmedord for langt de fleste), kan virke decideret afskrækkende.

Er dine cookies ikke omfattet af lovens undtagelser, og er de påkrævet for at din ydelse fungerer ordentligt? Så bør du naturligvis bede meget tydeligt om tilladelse. Falder din brug af cookies snarere i kategorien ‘nice to have’, f.eks. til at føre webstatistik, så behøver du måske ikke råbe nær så højt. Har du udelukkende pligt til at informere, uden decideret at skulle bede om samtykke, så kan en privatlivspolitik være nok.

Den gode brugeroplevelse er det vigtigste. Somme tider kræver den cookies.

God etikette for email-signaturer

Vidste du at der er lovkrav til hvordan din email-signatur skal udformes, som erhvervsdrivende? Og har du overvejet din signaturs usability-implikationer?

Her får du en guide til god etikette for email-signaturer anno 2013. En meget væsentlig, men ofte overset del af det vigtigste digitale kommunikationsredskab.

1. Email-signaturen er lovpligtig for virksomheder

Ja, du skal faktisk have en. Siden 1. jan. 2012 har alle private virksomheder været forpligtet til at oplyse følgende:

  • Firmanavn
  • Hjemsted / adresse
  • CVR-nummer

Disse informationer skal fremgå på breve, forretnings­papirer, virksomhedens hjemmeside og elektroniske meddelelser, hvilket også vil sige emails. Efter denne ændring af selskabsloven gælder oplysningspligten nu alle typer selskaber, hvor det tidligere kun var A/S og ApS’er. Så husk at få det hele med, hvis du er selvstændig eller skriver fra din arbejdsmail hos et privat firma.

2. Brug aldrig billeder i din email-signatur. Aldrig.

Hvis der er én ting du tager med dig fra denne artikel, så lad det være dette råd. Mange benytter en grafik i deres signatur, f.eks. firmaets logo, i stedet for ren tekst. Det er problematisk af flere grunde:

Billeder er ikke søgbare. Derfor er det værste du kan gøre, at placere tekst i en billedfil. Hvis dit navn eller firmanavn kun fremgår af et billede i signaturen, vil modtageren ikke kunne fremsøge emailen fra dig via navnet. Lad altid de vigtige oplysninger fremgå som ren tekst.

Vedhæftninger? De fleste sender evt. billeder i signaturen med som en vedhæftning. Hos modtageren vil vedhæftninger typisk blive markeret med et symbol i en kolonne i indbakken, hvilket hjælper til at give et overblik over bunken af beskeder. Når man skal finde ‘den der email fra Irene med PowerPoint-præsentation til økonomimødet’, er det nyttigt at kunne se, hvilke mails der er vedhæftet filer til. Overblikket bliver forstyrret, hvis der er vedhæftninger til samtlige emails fra Irene, fordi hun lige skulle peppe kontakt­oplysningerne i bunden op med en billedfil.

Du ønsker ikke at være skyld i en dialog som denne:

Irene
Hej Kim. Fik du de filer jeg emailede dig?
Kim
Hm, lad mig se om jeg har dem. Har du sendt emailen i dag?
Irene
Ja. Der skal være 3 vedhæftede filer.
Kim
Jeg har en mail her med 4 vedhæftninger?
Irene
Nej, så er det ikke den. Jeg vedhæftede 3 filer.

Billeder der forsvinder. Man kan undgå problemet med meningsløse vedhæftninger ved at lagre billedet på en webserver og indsætte det i signaturen med HTML. Du kan dog ikke være sikker på, at billedet bliver vist som ønsket, afhængigt af modtagerens mailprogram og sikkerheds­indstillinger. Nogle tillader slet ikke HTML og viser kun uformateret tekst. Andre vil blive advaret om, at en email forsøger at tilgå eksternt indhold, og skal vælge om de ønsker at vise det. Hvis du virkelig skal have et billede i email-signaturen, så sørg for at signaturen ser ordentlig ud også uden billedet. Det er ikke ligefrem professionelt med en gabende tom firkant ved siden af sit navn.

3. Lad ikke signaturen afslutte dine emails alene

Husk at sige pænt farvel. Det kan virke upersonligt med en standard farvel-hilsen, indkodet i email-signaturen. Det er mange folk godt klar over, hvilket tit resulterer i en lidt komisk dobbeltkonfekt i bunden af emails:

Hilsner fra Carl.


Venlig hilsen / Kind regards,
Carl Engelbart, HCI-specialist.
ACME CHI, Hovedvejen 10, 2750 Ballerup | CVR: XXXXXXXX
T: (+45) XXXXXXXX | W: acmechi.dk

I ovenstående (fiktive) afsked har afsenderen valgt en ordlyd der passer til konteksten. Måske kender han modtageren godt. Nedenunder følger den generiske afskedssalut “Venlig hilsen / Kind regards”, før signaturens øvrige oplysninger, hvilket jo strengt taget er unødvendigt. Hvorfor ikke blot lade signaturen indeholde kontaktoplysninger og evt. øvrig lovpligtige info, så man selv kan vælge hvordan det er passende at sige farvel?

4. Undgå irrelevante oplysninger og reklamer

Hold dig til det væsentlige. Dit yndlingscitat eller en reklame for jeres nye produkt hører ikke hjemme i en email-signatur. Hvis det er vigtige informationer, tiltænkt personen du skriver til, så tilføj dem i selve beskeden. Overvej også om dit private telefonnummer og links til personlige profiler eller websites er passende. Vil du gerne kontaktes privat? Husk også, at modtagerens mailprogram automatisk viser emailadressen du skriver fra, så den behøver du ikke gentage.

I det hele taget anses det for god etikette, at holde signaturblokken kort. De oprindelige retningslinier opfordrede til max 4 linier. Det er ingen ulykke at overskride denne anbefaling lidt, men hvis du kan nøjes med 4 linier, så gør det.

5. Brug kun HTML/CSS sparsomt

Du kan godt benytte HTML til at formattere dine emails, men vær varsom. Forskellige mailklienter fortolker HTML ret forskelligt. Det samme gælder i endnu højere grad CSS. Hold dig til helt basal HTML og inline CSS. Less is more.

6. Adskil signaturen fra mailindholdet

Ved at adskille signaturindholdet fra brødteksten i dine emails, kan emailsoftware automatisk identificere signaturblokken. Du kender måske konceptet fra Gmail, hvor signaturer gemmes af vejen i beskedtråde, så disse kan vises mere kompakt. Placer signaturen nederst i dine mails og marker starten af den med to bindestreger, efterfulgt af et mellemrum og et liniebrud (-- ). Det er den helt korrekte form, men andre tilgange virker også, f.eks. et antal stjerner eller lighedstegn efterfulgt af liniebrud.

7. Inkluder kun signaturen i første email

Det er spild af digital plads, at inkludere signaturen i hvert eneste svar, såfremt resten af korrespondancen er citeret under din besked. Det er standard i de fleste mailklienter. Når bare signaturen fremgår af dit første svar i tråden er det fint.

Opsummering: Den gode email-signatur

  • Hold signaturen kort og simpel
    • Undgå billeder (især ikke med vigtig info og især ikke vedhæftet).
    • Undgå unødvendige oplysninger, f.eks. citater eller reklametekst.
    • Brug HTML/CSS sparsomt.
    • Begræns dig gerne til 4 linier.
  • Angiv nyttige oplysninger
    • Hvem du er: Navn og evt. stillingsbetegnelse.
    • Telefonnummer.
    • Hjemmesideadresse
  • Husk lovpligtige oplysninger for erhvervsdrivende
    • Firmanavn.
    • Firmaets adresse.
    • CVR-nummer.

Eksempler

Okay, lad os se på nogle signaturer i praksis. Det er ikke god etikette at pege fingre, så jeg vil nøjes med nogle opdigtede eksempler.

Eks. 1: God email-signatur
God signatur: Et skoleeksempel. Signaturen er kort og simpel, med alle nødvendige og lovpligtige oplysninger – ikke andet. HTML/CSS er brugt mådeholdent, til at tone nederste linie en smule ned.
Eks. 2: Dårlig email-signatur
Dårlig signatur: Så kan det næsten ikke blive værre. De lovpligtige oplysninger om firmaadresse og CVR mangler. Overdreven brug af farver, fonte og grafik (måske endda indsat som vedhæftninger). Masser af unødvendige informationer, og en lidt højtragende, upræcis stillingsbetegnelse.

Har du en mening om gode eller dårlige email-signaturer? Så skriv gerne en kommentar i feltet nedenfor.

Godt webdesign vs. dårligt webdesign

Godt webdesign er noget man kan måle. Det handler ikke (kun) om æstetik, men primært om, hvorvidt det fungerer og om brugerne oplever at det fungerer.

Funktionalitet kan gradbøjes og brugeroplevelsen er naturligvis kompleks, og farvet af mange ting, men begge dele er noget man kan forholde sig objektivt til. Og det bør man gøre, når man står overfor at skulle skabe eller forbedre et website eller en anden IT-løsning.

Ofte sker det imidlertid, at en dialog om design tager udgangspunkt i, hvad man selv synes og føler vedr. det æstetiske aspekt af designet. Sådan en dialog, der tager udgangspunkt i ens egen smag, afsporer designprocessen. Målet bør ikke være flot design, men godt design (der er dog en sammen­hæng, som vi vender tilbage til). Designet har altid til formål at løse en opgave, hvad enten brugerne skal kunne finde information, købe en vare eller noget tredje.

Men hvad er så godt og dårligt design, hvis det ikke (kun) handler om de smukkeste billeder, former og farver? Hvordan kan man forholde sig objektivt til funktionalitet og brugernes subjektive oplevelse af webdesign?

Lad os tage et par eksempler.

Jeg vil sammenligne forsiderne fra to forbrugerorienterede websites, der begge er drives af redaktionelt indhold: computermagasinet PCWorld og avisen The Boston Globe. Store medier, der begge har brugt kræfter på at bygge netudgaver af deres publikationer, dog med vidt forskelligt resultat.

Jeg vurderer kun designet som det fremstår, når man kommer direkte ind på forsiden – ikke interaktionen eller undersiderne. En brugertest ville afsløre flest detaljer, men det er også muligt at sige noget generelt om egnetheden af webdesign, på baggrund af videnskabelige undersøgelser, der har afdækket fakta om generel brugeradfærd. Det er sådan en form for heuristisk undersøgelse, de to websites underkastes her.

Dårligt design: PCWorld.com

Screenshot af PCWorld.com
PCWorld.com på mellemstor skærm. Bemærk den ukonventionelle opsætning og den horisontale scrollbar (klik for at forstørre).

Den amerikanske version af det globale computermagasin PCWorld, fik et nyt webdesign i september 2012. Den nye version af PCWorld.com har fået et tidssvarende look, er baseret på HTML5 og designet er responsivt; Det kan tilpasse sig forskellige skærmstørrelser, hvormed det bl.a. er mobil­venligt. Man har gjort sig umage, og relanceringen har næppe været helt billig. Desværre er det nye design en mindre katastrofe, hvad angår brugervenligheden. Websitet blevet svært at forstå og anvende.

  1. Det er svært at scanne forsiden med øjnene. Brugere skimmer websites før de læser, hvilket er svært her. PCWorld-logoet er placeret godt i toppen, men smelter næsten i ét med indholdet og hvor er hovedmenuen? Der er generelt kamp om pladsen. Siden er som et patchwork af små artikel­uddrag, links til kommercielt indhold og annoncer. Man har forsøgt at lave et hierarki på sidens øvre del, for at guide brugerne, men tilgangen er i det store hele fejlslagen. Det ville være bedre at give hvert uddrag mere plads, med de vigtigste fremhævet i toppen (under menuen). Brugere scroller gerne efter indhold, omend 80% af tiden bruges over sidens fold.

  2. Sidens top ligner reklamer. Sidens top, det mest dyrebare område, domineres af nogle store artikel-grafikker. Det er problematisk at placere indhold oven over hovedmenuen. Det er svært at se hvor det hører til, og det ligner nemt bannerreklamer, hvilket medfører at mange brugere vil ignorere det. Fænomenet kaldes banner blindness.

  3. Hovedmenuen er underprioriteret på bekostning af overblikket. Hovedmenuen er hjertet i ethvert indholdssite og bør placeres helt centralt. Eye-tracking studier viser, at brugernes øjne generelt skimmer websites oppefra og ned, fra venstre mod højre, i et F-formet mønster. Derfor er en mere konventionel placering af menuen øverst på siden og/eller helt til venstre mere brugervenligt. Sproget i menuen er gennemskueligt, bort set fra det første punkt, “WHAT’S HOT”. Man kunne tro at det var et link til nyheder, men hvorfor så ikke kaldet det “NEWS”? Endvidere er de fleste af menuens links skrevet med tynd skrifttype, i en farve der er lysere end størstedelen af sitets øvrige tekst, hvilket heller ikke hjælper til at fremhæve menuen.

  4. Søgefunktionen er placeret godt, men er alligevel utydelig. Brugere vil typisk forvente at finde søgningen øverst til højre, som set her. Imidlertid er søgefeltet lagt oven på et baggrundsbillede med tilhørende tekstboble, og er sidestillet med fire links der ikke har med søgning at gøre. To af dem peger tydeligvis til eksternt indhold på Facebook og Twitter. Det virker forvirrende. Objekter der er grupperet sammen opfattes typisk som samhørige, viser psykologiske studier. Deraf gestaltlovenes princip om nærhed. Det kan fremstå som om søgningen og billedet/teksten hænger sammen: Hvad er det man kan søge i? Det ville være mere logisk at placere søgefeltet nær menuen.

  5. Funktioner er utilgængelige i mellemstor skærmopløsning. Layoutet er ca. 70 pixels for bredt til at kunne vises i sin helhed, med en skærmopløsning på 1024×768 pixels (indbefatter bl.a. iPad). Det medfører at bladrefunktionen i den horisontale karrusel under menuen, ikke fungerer for disse brugere. Heller ikke hvis de scroller sidelæns. De sølle ekstra 70 pixels kunne undværes. Layoutet gør sig faktisk bedre på helt små skærmstørrelser.

  6. Hovedmenuen knækkes over i stor skærmopløsning. Det responsive design tager ikke kun højde for mobile brugere, men også brugere med store skærme. Disse brugere får vist en ekstra spalte til højre, hvor der ellers ville være tom plads. Desværre har man valgt, at flytte de tre første menupunkter over i denne spalte. Således bliver hovedmenuen splittet, og de punkter der før havde den mest prominente placering i menuen, er nu rykket ud til højre og vises som faneblade. Som sagt matcher det ikke mønsteret som brugernes øjne generelt scanner skærmbilledet i. Vi ved at venstre del af skærmen får over dobbelt så meget opmærksomhed.

Godt design: BostonGlobe.com

Screenshot af BostonGlobe.com
BostonGlobe.com på mellemstor skærm. Bemærk opsætningens umiddelbare enkelhed (klik for at forstørre).

Netudgaven af avisen The Boston Globe, har ligeledes fået en overhaling for nylig. Også denne hjemmeside er baseret på HTML5 og har responsivt design. Der er endvidere nogle grundlæggende ligheder med PCWorld.com, f.eks. det flerspaltede design og blandingen af artikeluddrag, kommercielt indhold og annoncer. Alligevel er det en helt anden verden. BostonGlobe.com er et eksempel på temmelig godt webdesign med kun få mangler.

  1. Designet ligner det det er – en avis. Det er nemt at gennemskue, hvad hjemmesiden går ud på, og forsiden er lettere at overskue. Med sit konventionelle layout er det tydeligt, at sidetoppen rummer navigationen, mens det nedenunder er selve indholdet. Dog kunne logoet med fordel have været anbragt til venstre, i stedet for i midten, jf. eye-tracking studierne. Vejrudsigten optager den mest prominente plads i designet, og burde måske placeres nede ved det øvrige indhold.

  2. Tydelig og gennemskuelig hovedmenu og søgefunktion. Med sin prominente placering på tvært af sidens top er hovedmenuen er let at finde og menupunkternes navne svarer ca. til sektionerne i en avis. Søgefunktionens placering er ligeledes optimal, og med sin nære placering til hovedmenuen fremstår den som en del af websitets navigation. Sidens top rummer endvidere arbitrære annoncelinks og links vedr. abonnement, men de er grupperet for sig og adskilt fra hovedmenuen, så de støjer ikke, modsat på PCWorld.

  3. Indholdet er forholdsvis tydeligt opdelt. Det er nemt at identificere tophistorien, idet den både er placeret mere prominent, øverst til venstre i indholdsspalten, og har et større billede. Ligeledes er der et hierarki i de øvrige artikeluddrag, hvormed man undgår at de slås om pladsen som hos PCWorld. Dog er Boston Globes brug af spalter ikke helt gennemskuelig. Venstre side, der som sagt får størst opmærksomhed hos brugerne, er godt udnyttet, men overskriften “Latest news” virker malplaceret i midterspalten (opløsninger på 768×1024 og derover). Hvis midten er seneste nyt, hvad er det til venstre så? Om ikke andet kunne venstrespalten få sin egen overskrift. Eye-tracking studier viser, at der både er fordele og ulemper ved flerspaltede webdesigns.

  4. Layoutet fungerer godt i alle gængse skærmstørrelser. Al funktionalitet bevares umiddelbart og sidens elementer folder sig nydeligt ind under hinanden på små skærme og ud igen på store. Logoet, hovedmenuen og søgefunktionen bevarer deres placering, samlet i toppen. Uanset om websitet tilgås på smartphone, tablet eller en stor skærm, er funktionen og overskueligheden bevaret.

Godt design handler ikke (kun) om æstetik

Ovenstående sammenligning skelner mellem godt og dårligt design, baseret på evidens. Hvis man lavede en brugertest med rigtige brugere, evt. eye-tracking, ville resultatet med al sandsynlighed lægge sig i forlængelse af den eksisterende viden om, hvordan hjemmesider opfattes. Man ville kunne måle, hvor godt de fungerer. Man må erkende at design ikke kan reduceres til æstetik – det skal først og fremmest løse en opgave.

Sammenhæng mellem usability og æstetik

Udseendet er imidlertid vigtigt. Det ved vi ligeledes fra usability-studier, der viser at brugernes subjektive oplevelse af det visuelle design, påvirker opfattelsen og motivationen til at bruge websitet. Brugernes oplevelse af webdesignets æstetik, ville ligeledes kunne undersøges i en brugertest, hvormed man også bliver i stand til at forholde sig til dette aspekt.

Man ser også, at websites med høj brugervenlighed opfattes flottere end sites med ringe brugervenlighed. Tænk på et website som Google. Er det specielt smukt og kunstfærdigt? Sandsynligvis har du ikke skænket det mange tanker, fordi Google simpelthen leverer varen, hurtigt og nemt. Det pudsige er dog, at websites der opfattes som flotte opfattes også brugervenlige.

Med andre ord må man både arbejde med usability og det rent grafiske. Inden for grafisk design arbejder man ligeledes med principper, der har til formål at understøtte funktionalitet (typografiske hierarkier, grids, farveteori etc.). Kombineret med den brugercentrerede tilgang er det et stærkt våben. The Boston Globe er et godt eksempel på, hvordan formen følger funktionen.

Helstøbte oplevelser med UX

Det lyder jo dejligt med alle disse objektive kendsgerninger, men man kan ikke nøjes med at sætte sig ind i de nyeste usability-studier, og regne med at alt derefter løser sig. Man er nødt til at lave noget brugerresearch, for at komme i dybden med brugernes subjektive, følelsesmæssige oplevelse af ens design. User experience (UX)-tilgangen bygger netop bro mellem de objektive og subjektive aspekter af brugeradfærden, og er den bedste simpleste vej til succes. Sådan bliver man i stand til at sætte sig ud over sin egen smag, både som designer og kunde. Det er brugerne det handler om.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg ikke er affilieret med hverken PCWorld eller The Boston Globe, og at denne sammenligning kun er lavet som et hurtigt, uafhængigt case-studie.

Læs mere om vores usability- og UX-ydelser

Sandheden om SEO

SEO (søgemaskineoptimering) kan erstattes af almindelig sund fornuft. Gør dig populær hos brugerne og søge­maskinerne vil følge efter.

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for search engine optimization, altså søgemaskine­optimering. Det er en tilgang, der forsøger at gøre et website mere synligt på søgemaskinernes resultatsider, med henblik på at skabe mere trafik. Så langt så godt. Alle vil gerne ligge nr. 1 på Google, så hvad er problemet?

Problemet med SEO

Det er bagvendt at optimere til søgerobotter i stedet for mennesker

Selvfølgelig skal dit website være tilgængeligt for søgemaskinernes crawlere, men du skal først og fremmest tænke på brugerne. Hvad hjælper en god Google ranking, hvis brugerne ikke finder dit website nyttigt?

Det er dyrt at tænke i SEO, frem for god webudvikling og markedsføring

Hvis dit website er opbygget ordentligt omkring dit indhold, og du har en markedsførings­strategi for at skaffe opmærksomhed og brugere, så behøver du ikke søgemaskine­optimering. Det er klart at det ikke duer, at have verdens bedste indhold, hvis ingen opdager det, men at sprede dit budskab kan ikke reduceres til tekniske fiflerier. Du må ud og overbevise folk – læg en strategi og kom afsted.

Bedre vej til at blive fundet på søgemaskiner

Søgemaskinernes opgave er at finde det mest relevante indhold til brugerne, ud fra hendes søgninger. I den ideelle verden er det altså de websites med det rigtige indhold, der kommer øverst i søgeresultaterne – ikke dem med de mest ihærdige SEO-konsulenter.

Især Google har virkelig forfinet vurderingskriterier, og en del SEO-kneb er allerede blevet forældet. Denne udvikling vil fortsætte og gøre det sværere og sværere at snyde sig foran i køen.

Men hvad skal man så gøre? – For det er jo vigtigt at stå frem i skoven af søgeresultater.

3 tips til god søgemaskineplacering

1. Udbyd rigeligt og godt indhold

Publicer rigeligt med velskrevet indhold som er nyttigt for din målgruppe. Hvis du udbyder noget som der er efterspørgsel efter, så er det vigtigste i orden. Tænk over dit sprog og dine formuleringer. Bruger du ord, der nøjagtigt beskriver emnet, uden samtidig at være for nørdet (balancen kan være svær)?

2. Få styr på websitets teknik og struktur

Sørg endvidere for at dit website er velstruktureret, hurtigt og tilgængeligt, det vil sige læsbart for crawlerne (undgå f.eks. at indsætte tekst som ren grafik/flash). I den basale opsætning af websitets HTML, bør der anvendes semantisk passende tags (<h1> til den første overskrift, <nav> til menuer osv.).

3. Spred linket til dit website

I forlængelse af din strategi for promovere det du har at tilbyde, skal du sørge for at sprede linket til dit website. Et link fra en anden hjemmeside med beslægtet emne, vil hjælpe både brugerne og søgemaskinerne med at finde dig. Måske du kan skrive en gæsteblog, lade dig interviewe eller indgå en form for byttehandel, for at blive eksponeret der hvor målgruppen færdes?

3 tvivlsomme SEO-tricks du bør undgå

1. Brug ikke link-spam

Links er gode og links fra relevante kilder er rigtig gode. Spam er til gengæld affald. Der er tjenester, der tilbyder at generere hundrede- eller tusindevis af links til dit website fra forskellige kilder. Sådanne links skabes oftest automatisk via spam af kommentarfelter på alverdens websites og oprettelse i ligegyldige webkataloger. De er i reglen værdiløse og kan skade dit gode ry og rygte. Alle hader spam.

2. Brug ikke ‘cloaking’

Cloaking er en teknik til at spore, hvornår et besøg kommer fra en søgerobot, f.eks. Googlebot, som vil indeksere dit indhold, og så servere noget andet indhold til den end til andre. På den måde kan man fodre en crawler med nøgleord, anderledes end i rigtigt indhold, tiltænkt menneskeøjne. Det er i strid med Googles retningslinier. Bliver man opdaget i at snyde straffer Google én ved at fjerne eller nedprioritere ens indhold.

3. Brug ikke skjult tekstindhold

Pointen er den samme som med cloaking; at fodre crawlere med flere nøgleord end hvad der er indlejret i det rigtige indhold. Her serveres de ekstra nøgleord bare for alle, men skjult for øjet (f.eks. hvid tekst på hvid baggrund).

Afrunding

Søgemaskinerne er vigtige. Det skal ikke underdrives. Heldigvis giver det dog langt mere mening at investere i substans end i uigennemskuelige SEO-kneb, med smarte navne. Sæt fokus på dit indhold og dine brugere. Du kan begynde med at måle, om du bliver fundet af et tilfredsstillende antal og dernæst, om de finder frem til de sider du ønsker.

Læs også: Succesfulde løsninger starter ved brugerne og Er du brugervenlig?

Hvis du overvejer at få udviklet en mobil-app

Apps til mobilen er ikke bare en dille. Apps kan forbedre din service og indtjening. Men hvad skal man vide, før man kaster sig ud i udviklingen?

Har du et koncept, der egner sig til den mobile platform? Har du mod på at gå ind i junglen af mobile devices, men vil gerne have lidt vejvisning?

– Godt. Det giver god mening at overveje en mobil app, efterhånden som noget nær alle danskere går rundt med en hel lille computer i bukselommen. Smartphones, tablets og iPods m.m. kan alle gå på nettet, og køre disse små programmer eller tjenester, der kan være sjove eller nyttige.

Før man kaster sig ud i at designe et koncept til sin første mobile app, er der dog to ting, det er godt at få på plads.

  1. En mobil er ikke bare en mobil. Der er forskellige tekniske platforme, hvor Apples iOS og Googles Android er de mest udbredte i Danmark. Endvidere er der forskel på de enkelte mobile enheders skærmopløsninger og øvrige hardware features.

  2. Der findes ligeledes forskellige typer apps, primært native apps og web apps.

I denne slide-præsentation, giver vi dig et grundlæggende overblik over fordele og ulemper ved de forskellige tilgange til app-udvikling. Du får også et bud på en gylden middelvej mellem native og web apps i form af PhoneGap.

Korpus har været involveret i flere mobile app-projekter, og har bygget adskillige mobilvenlige websites vha. såkaldt responsivt webdesign. Tag kontakt og bliv hjulpet i mål med dit mobilprojekt.

3 myter om user experience

User experience (UX) har gjort sit indtog i webbranchen. Det er dog stadig omgivet af fordomme og myter. Her ‘buster’ vi de tre mest sejlivede UX-myter jeg har mødt gennem årene.

Hos ethvert seriøst, dansk webbureau er der en eller flere user experience designere ansat. Folk med speciale i at undersøge brugernes adfærd og subjektive oplevelse vedr. digitale produkter, og i at optimere løsninger til gode brugeroplevelser.

Behovet for at tilpasse IT til brugerne er ikke nyt, og siden 1970′erne har man udviklet systematiske metoder til at gøre det. I webbranchen er UX-disciplinen dog ret ny, og både bureauer og kunder har ofte fejlagtige opfattelser af, hvordan gode, brugervenlige websites skabes.

1. “Dygtige fagfolk ved, hvad brugerne vil have”

Nej – ikke med mindre de er brugerne. Dygtige fagfolk – konceptudviklere, designere, udviklere osv. – ved en del om, hvad der generelt virker, men brugeroplevelser kan ikke generaliseres 100 pct. Af en eller anden grund, kan dette være svært at sluge for både kunder og webarbejdere.

Dermed ikke sagt, at f.eks. en webdesigner eller CMS-udvikler ikke har en brugbar viden; Vi er mange der er specialister i vores område, men man kan ikke være specialist i en specifik brugergruppes behov og forventninger, uden at have undersøgt dem.

Ligesom produkter og budskaber er forskellige, er menneskerne der anvender dem, og konteksten de anvender dem i, forskellige. Man må acceptere at det medfører, at man ikke kan vide alt på forhånd, og i stedet lægge en plan for, hvordan man opnår de fornødne nye indsigter.

2. “UX er ikke egnet til dagligdags webprojekter”

Brugerinddragelse har godt nok været knyttet til systemudvikling, historisk set. Den type udviklingsprojekter er i hovedreglen af længere varighed og har større budgetter, end gennemsnitlige webprojekter.

Det betyder dog ikke, at det er umuligt at lave brugerinddragelse i det hele taget. Det betyder bare, at metoderne må tilpasses til konteksten. Det gør user experience-tilgangen.

Små, målrettede undersøgelser kan gøre en stor forskel. Det er ikke nødvendigt med komplicerede rekrutteringsprocesser, for at få nogle brugere at arbejde med, og det er slet ikke nødvendigt med ugelange etnografiske undersøgelser osv. Med teknikker som interview, contextual inquiries (en form for kombineret interview og observation), kortsortering og site-statistik kan man nå langt på kort tid.

3. “UX-processen tager for lang tid – og tid er penge”

Tid er penge, men det er dyrere at ramme forkert mht. brugernes behov og interesser. Muligvis har du et innovativt koncept, men hvis det ikke rammer plet hos brugerne, så er man lige vidt. Når man har fået den gode idé er det også vigtigt, at tilpasse produktets udformning til brugernes forventninger og til brugssituationen. Desuden kan brugernes forventinger i nogen grad justeres i forhold til produktet, med de rette virkemidler.

Når vi taler om tid og penge, er det også vigtigt at huske på, at user experience design er udvikling – udvikling ved hjælp af (viden om) brugerne. Der produceres løbende konkrete resultater, i form af wireframes, prototyper, beta-versioner osv., så det er ikke en lang proces, der kun producerer ‘varm luft’.

User experience bør snarere ses som en investering i udviklingsarbejdet – og er i hovedreglen særdeles rentabelt. Jo flere brugerindsigter man tilvejebringer, på en let forståelig måde, desto mindre tid skal designere og udviklere sidde og klø sig i håret for at forestille sig den gode løsning.

Det er selvfølgelig ikke umuligt at lave en relevant, brugbar løsning uden en brugercentreret fremgangsmåde, men i alle tilfælde vil user experience kunne skærpe konceptet og facilitere (endnu) bedre brugeroplevelser.

Se hvad Korpus kan tilbyde inden for user experience-ydelser.

5 gode grunde til at droppe Flash og Silverlight

Hvis dit website bygger på disse to teknologier, snyder du dine brugere, og dermed dig selv, for en række fordele. Her er fem gode grunde til at droppe Flash og Silverlight til fordel for HTML5, set med brugernes øjne.

1. Understøttelsen er begrænset

Faktisk virker hverken Flash eller Silverlight slet ikke, før brugeren har installeret et plugin i sin browser. Heller ikke på PC. Dog er det altså især de mobile platforme, hvor understøttelsen er ringe. Navnlig understøttes Flash og Silverlight ikke til webbrowsing på Apples iPhone og iPad osv.

En iPhone-bruger får simpelthen ikke vist dit indhold, hvis det bygger på Flash eller Silverlight. Samtidig bliver der flere og flere mobile brugere. Ifølge FDIM er over 15,7% af danskernes netforbrug mobilt (juni 2012).

Adobe som ejer Flash har indset, at kampen om mobilplatformen er tabt. De har stoppet udviklingen af Flash Player til mobil, for i stedet at fokusere på bl.a. HTML5. Formodentlig er det begyndelsen på enden for Flash.

2. Flash og Silverlight er ikke handicapvenlige

I modsætning til alm. tekst, kan Flash og Silverlight i udgangspunktet ikke læses af en skærmlæser. En skærmlæser er et talesyntese-værktøj, der oplæser indhold for synsbesværede og ordblinde. Disse personer er typisk helt afhængige af at hjemmesider er tilgængelige for skærmlæseren. Desværre er Flash og Silverlight utroligt utilgængelige, idet de også viser alm. tekst som var det video.

Hvis dit website bruger Flash eller Silverlight til at vise sidens brødtekst ser det sort ud. Det har de fleste webudviklere imidlertid indset de senere år, heldigvis. Dog ses det stadig ofte, at Flash eller Silverlight bruges til at animere en hovedmenu. Måske ser det flot ud, men brugere med skærmlæser forhindres i at navigere på hjemmesiden.


En ordblind bruger med skærmlæser tester to websites. Det ene site bruger Flash og giver problemer (kilde: Storyfield).

3. Flash og Silverlight er dårlige til søgemaskiner

Problemet for søgemaskinerne er omtrendt det samme som for skærmlæserne. Google og de andre søgemaskiner er også software, der gennemgår indholdet af websites. De er afhængige af tekst for at kunne indeksere dig, så du dukker op i brugernes søgninger.

Mht. søgemaskineoptimering (SEO) er det derfor også kritisk, hvis tekstindholdet udelukkende er lagt ind som Flash/Silverlight, eller for den sags skyld anden grafik. Ligeledes kan det blive svært for søgemaskinen at indeksere alle undersiderne, hvis menuen er Flash eller Silverlight.

Der findes lappeløsninger, der kan begrænse SEO-problemet på Flash og Silverlight-baserede sites. Det kræver dog ekstra arbejde at udvikle og vedligeholde.

4. Flash og Silverlight er sløve og ustabile

Som sagt er browseren afhængig af de såkaldte plugins fra hhv. Adobe og Microsoft, for at kunne vise disse typer indhold. Disse plugins er blevet bedre med årene, men de sluger stadig megen regnekraft på brugernes computere.

Hvis du en dag browser på nettet og computerens blæser pludselig begynder at larme mere end normalt for at køle, så er synderen ofte et website med Flash eller Silverlight.

Stabiliteten er heller ikke i top. Det oplevede jeg selv så sent som forleden, mens jeg hørte netradio via dr.dk (eller prøvede på det).

Ustabilt Silverlight plugin

Et ustabilt Silverlight browser-plugin gjorde brugeroplevelsen på DR’s website lidt tam. Denne type fejl kan, og bør, undgås.

5. HTML5 er klar til at tage over

Den femte og måske bedste grund, jeg her vil fremhæve på dine brugeres vegne, til at droppe Flash og Silverlight er, at konkurrenten er meget bedre. HTML5 giver de samme muligheder, og langt færre problemer.

HTML5 virker i alle moderne browsere – uden irriterende plugins. Det giver mulighed for flot præsentation af dit indhold, kombineret med CSS, og er samtidig gode venner med både skærmlæsere og søgemaskiner. I dag kan man bygge stort set alle typer webapplikationer uden Flash eller Silverlight.

Også multimedieafspilning – den sidste bastion for Flash og Silverlight – kan klares med HTML5 og lidt JavaScript. YouTube har eksempelvis også gjort afspilning med HTML5-teknologien mulig. Hvis du afspillede videoen ovenfor, var det sandsynligvis vha. HTML5 (der er ind til videre et Flash-fallback for ældre browsere).

Mulighederne er mange. Vi giver dig gerne en hånd med at udnytte dem fornuftigt.

Er du brugervenlig?

Brugervenligheden af dit website er afgørende for, om du får det optimale udbytte af det. Men hvordan finder man ud af, hvad der kan gøres bedre?

Brugervenlighed handler ikke kun om at være flink ved andre. Det handler lige så meget om, at optimere sandsynligheden for at brugerne interagerer med dig og dit indhold, sådan som du ønsker det.

“Jamen, hvorfor skulle brugerne ikke forstå mig?”

Måske er du (bruger)venligheden selv. Sandsynligvis er der dog ting der kan forbedres.

Man kender fra hverdagen, at ting som er indlysende og logiske for én selv, kan kræve en ekstra forklaring for andre. I en samtale opfatter man hurtigt, om den man taler med forstår hvad man mener. Man tilpasser det man siger lidt efter modpartens reaktion, ind til man forstår hinanden.

Den mulighed findes desværre ikke på samme måde på et website. Forstår brugerne dig ikke får du ikke nødvendigvis chancen for at forklare. Studier viser at folk er ret utålmodige på nettet, og samtidig er din nærmeste konkurrent ofte kun et klik væk.

Det betaler sig at optimere sit website til sin målgruppe. Men hvordan finder man ud af, hvad der fungerer godt og hvad der bør gøres bedre?

Tryktest løsningen med usability

Der findes en lang række teknikker til at teste usability (tænke-højt-tests, kortsortering, eye-tracking osv.). Fælles for dem er, at man afprøver det rigtige indhold på de rigtige brugere. Sådan kan man få et objektivt billede af, hvordan løsningen faktisk virker. Ofte kan tingene optimeres en hel del for at blive nemmere og hurtigere at bruge.

Jo lettere folk har ved at forstå et websites formål og opbygning, og jo hurtigere de kan få det de kom efter, desto bedre er deres brugeroplevelse. Verdens mest succesfulde websites har forstået værdien af at prioritere brugbarhed og brugervenlighed i første række (Google er måske det bedste eksempel).

Google Screenshot
Google: Fokus er på det essentielle – søgningen. Let at tage for givet, men det er ikke mange år siden en søgemaskine så sådan her ud.

Ud over at teste objektive aspekter af brugen, kan man naturligvis interviewe brugerne om deres subjektive oplevelse. Altså hvad de synes om løsningen og hvordan de opfatter afsenderen. Der er oftest en klar sammen­hæng at spore.

Succesfulde løsninger starter ved brugerne

De mest succesfulde løsninger er dem, der har størst brugsværdi for det største antal brugere i målgruppen.

Spørgsmålet er, hvordan du finder ud af, hvad brugerne har behov for og hvordan en løsning kan matche dem bedst muligt.

Her er det oplagt, at gå direkte til brugerne: Dem der skal bruge løsningen i sidste ende.

Man ser desværre stadig alt for ofte på alverdens webbureauer, at brugerne enten slet ikke kommer i spil, eller kun kommer det overfladisk. Selv webprojekter i millionklassen baseres ofte på rene forestillinger, eller løsrevne erfaringer, vedr. brugerne.

Du og dine brugere fortjener imidlertid bedre.

Ved at inddrage brugerne i udviklingen af dit nye digitale koncept, får du indsigter og idéer med rødder i deres verden, som du ikke har råd til at undvære.

Brugerinddragelse

Forskellige målsætninger (og budgetter) kalder på forskellige tilgange. Mulighederne kan groft opdeles i to kategorier, ud fra om man evaluerer en eksisterende løsning eller om man udvikler nye koncepter. Man kan i øvrigt gøre begge dele med fordel.

Test og evaluering (usability)

Benyttes typisk når der foreligger et produkt klar til brug, f.eks. et website, for at undersøge, om brugerne forstår og anvender det som tiltænkt. Fagtermen for disse aspekter der handler om brugbarhed og brugervenlighed er usability.

Når Korpus udfører usability tests med rigtige brugere, dokumenteres det normalt på video. Videoen viser hvad der sker på skærmen, samt brugerens ansigtsudtryk imens handlingerne udføres. Rækker budgettet ikke til at teste med rigtige brugere, kan man ty til det næstbedste: En ekspertevaluering som vurderer løsningen ud fra en forskningsbaseret viden om, hvad der kan give anledning til problemer for brugerne. Evt. kan en ekspertevaluering gå forud, og udpege emner der bør undersøges nærmere, med hjælp fra rigtige brugere.

Outputtet er en oversigt over ting der ikke fungerer optimalt, samt konkrete forslag til forbedringer.

Samudvikling med brugere (user experience design)

Benyttes tidligt i selve designprocessen, hvor løsningen tager form. Det handler om, hvordan der kan bygges bro imellem brugernes behov og kundens budskab/forretning. Hvad giver det mening at bygge? Der findes forskellige fagtermer for dette, bl.a. co-design, interaktionsdesign og user experience design. I webbranchen bruges sidstnævnte betegnelse oftest (forkortes ofte også UX, UXD eller UED).

Det kan være risikabelt at vente med at få feedback fra brugerne til når løsningen er lanceret. På det tidspunkt kan grundlæggende konceptuelle ændringer koste dyrt. I stedet kan brugerne inddrages i udformningen af en løsning, der passer til dem.

Outputtet er en konceptbeskrivelse eller et idékatalog, der illustrerer de belyste brugerbehov og konkrete bud på løsninger, der kan koble dem til kundens behov.

Eksempel

Scenarie: En velrenommeret vinhandel overvejer en netbutik.

  1. For at sikre at den nye løsning får klangbund i målgruppen hyres en user experience designer til at udvikle et skarpt koncept, i samarbejde med kunden og et udsnit af målgruppen.
  2. I arbejdet med brugerne viser det sig måske, at målgruppen af vinelskere slet ikke ønsker at købe dyre, skrøbelige vine online, men at de gerne vil læse anmeldelser og diskutere vine med hinanden.
  3. Ved i stedet at understøtte dette brugerbehov – blive et nyttigt medie for viden om vin – tiltrækkes flere nysgerrige brugere (eksponering). Måske brugerne kan tilmelde sig websitet, hvormed vinhandelen også kan få mulighed for at kontakte brugerne, hvilket er guld værd (email-annoncering, invitationer til vinsmagninger etc.).
  4. Kunden undgår en fejlinvestering og får i stedet en løsning, som målgruppen faktisk finder nyttig og som åbner andre muligheder for indtjening på kerneforretningen.

Afrunding

Dette var blot et hurtigt overblik over de to overordnede tilgange til brugerinddragelse. Senere vil jeg gå mere i dybden med dem begge her på bloggen.

Der findes mange muligheder for at få god indsigt i din målgruppe, uanset om dit projekt er stort eller lille. Prøv det. Det værste der kan ske er at du bliver klogere.